Både elektrikere og entreprenører kan have stor fordel af at samarbejde med en specialist helt fra starten, når der skal sættes solafskærmning op. 20 års erfaring i branchen viser os, at det er en ekstra udgift der nemt tjenes hjem igen. Det gælder navnlig for større byggeprojekter. Med en solafskærmningsspecialist tilknyttet, kan de fleste problemer undgås eller tages i opløbet.
?
Den rådvilde elektriker:
Hvor kan jeg få vejledning til installation af solafskærmningen?
Denne situation kender mange elektrikere til: Byggeprojektet er godt i gang, og en dag får elektrikeren udleveret en kasse med solafskærmningskomponenter.
Der er nemlig ofte en forventning i byggebranchen om, at installering af solafskærmning, det “er noget, elektrikeren lige kan ordne”.
Og danske elektrikere er ganske rigtigt hamrende dygtige. Men helt så ligetil er det bare ikke. Det kræver specialviden og ekspertise at håndtere kompleks solafskærmningsteknologi på store byggeprojekter.
Elektrikeren står ofte lidt på bar bund. Så han ringer til leverandøren som logisk nok henviser til producenten. Producenten vil gerne hjælpe og sender elektrikeren videre til deres help desk, hvor der sidder kompetente medarbejdere klar til at yde support.
Men, hånden på hjertet: Alle har prøvet at stå med et indviklet teknisk problem og snakke med en fjern stemme i en telefon. Er der støj på linjen? Får man stillet de rigtige spørgsmål, når man er forvirret? Kommer man hele vejen rundt om problemet? Kender supporten de unikke udfordringer på netop dette projekt? Og forstår man nu også alt, hvad der bliver sagt?
Kort sagt: Føler elektrikeren egentlig, at han får den hjælp, han har brug for?
Han står stadig alene med problemet, og der er ikke flere, han kan spørge. Men tiden løber, og han har ikke noget valg: Opgaven skal løses. Så han installerer systemet på må og få. Kablerne trækkes, relæer og vejrstationer sættes op, lofterne lukkes.
Alt ser rigtigt ud, men intet virker. Solafskærmningen er enten død eller laver mærkelige ting. Alle forsøg på fejlfinding er forgæves.
På det tidspunkt i forløbet er det så, at nogle elektrikere opdager, at vi findes, og ringer til os.
!
Solafskærmningsteknikeren er en stor hjælp for elektriker og entreprenør
Og vi vil selvfølgelig rigtig gerne hjælpe, hvis noget er gået galt. Vi kan både yde support og “slukke ildebranden”. Men det koster ekstra tid og arbejde for alle. Det er langt mere hensigtsmæssigt at vælge en kompletløsning, hvor vi kører parløb med elektrikeren fra start og igennem hele processen.
“
Endelig er der en, der ved noget om det. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg kontaktet dig fra starten.
Det er også det, vi hører fra elektrikerne som tit ønsker, at der havde været en solafskærmningstekniker inde over helt fra starten.
Det kan godt være, det umiddelbart ser dyrere ud på papiret. Men spørgsmålet er, om man i praksis sparer penge ved at gøre det selv? For det viser sig igen og igen, at vi alligevel skal træde til sent i fasen og rede tråde ud. Og det koster tid og arbejdstimer for bygherren.
✔︎
Support hele vejen igennem:
Samarbejdet bør starte allerede i det første byggemøde
På et stort byggeprojekt er der mange aktører: Bygherre, entreprenør, elektriker, leverandører og producenter. Det betyder rigtig mange kontaktflader og rigtig mange arbejdsprocesser, der skal samkøres i hensigtsmæssig rækkefølge.
Derfor er der også stor risiko for at tage beslutninger undervejs, som virker fornuftige men senere viser sig at give uventede tekniske udfordringer. Mange undervurderer, hvad det vil sige at installere et solafskærmningssystem i et stort byggeri. Og det hævner sig tit i slutningen af byggeforløbet, når man skal til at pille lofter ned og fejlfinde.
Samarbejdet bør starte allerede med det indledende byggemøde. Når vi er med fra starten, kan vi identificere udfordringerne i opløbet og assistere elektrikeren, så bygherre og entreprenør får et gnidningsfrit forløb.
>>
Der er store fordele ved at tage os med ombord:
- Entreprenøren sparer tid, penge og ærgrelser
- Elektrikeren får kompetent rådgivning hele vejen igennem
- Vi leverer komplet dokumentation og support. Det hjælper alle, der skal tilgå solafskærmningen nu og fremover.
- Hvis det ønskes, kan vi også levere alle komponenter. Så du er sikker på, at det hele er med.
Kort sagt: Solafskærmningsteknikeren bør stå øverst i adresselisten, når der skal installeres solafskærmning. Så er du sikker på, at der ikke er noget, der falder ned imellem to stole. I Ramsing Teknik står vi klar til at assistere arkitekter, bygherrer, entreprenører og elektrikere, så lige netop dit projekt forløber optimalt.
Du kan altid kontakte os og få en uforpligtende snak.