INTERVIEW/ Kampen mod klimaforandringerne fylder mere og mere indenfor solafskærmningsteknologien. Og det gør pludselig genbrug af styring til solafskærmninger interessant.
Branchen innoverer på livet løs for at bidrage til en grønnere fremtid. Brancheorganisationen ES-SO afholder Global Shading Day, og Somfy, Velux og de andre store spillere på markedet er intensivt til stede på den grønne dagsorden.
Vores egen leverandør, Somfy, lover for eksempel, at deres automatiserede produkter “undgår 2 gange mere CO2-udledning, end de producerer gennem hele deres livscyklus”, herunder en reduktion af varmeforbruget med 10-30 %.
Desuden arbejder Somfy på at gøre produkterne nemt tilgængelige for reparation og genbrug. Det lyder lovende for fremtiden.
Men hvad så med genbrug af styring til ældre solafskærmning?
Der kører trods alt rigtig mange rundt omkring. Ja, der sidder faktisk nogle rigtig gode lavthængende frugter, som er lige til at høste. De kan nemlig sagtens konverteres til at spille sammen med den nyeste teknologi.
Peter og jeg har sat os i hans køkken med to kopper varm kaffe. Optageappen på min mobil har en cool gammel kassettebåndoptager som brugerflade. Den laver endda høje mekaniske klik. Og det lægger lidt op til det, vi skal snakke om i dag: Hvordan får man gammel analog teknologi til at spille sammen med ny teknologi?
Gammel solafskærmningsteknik kan holde i generationer
Peter:
Genbrug af styring til solafskærmninger giver rigtig god mening. Det, man kan se er, at mange af de her anlæg har kørt uden problemer i både 15, 20 og 25 år, hvilket er ret imponerende. Tænk bare på hvor hurtigt folk skifter deres telefon eller fjernsyn. Men før eller senere er der jo noget, der går i stykker, og så står man med en teknik, som er 20-25 år gammel, og som ikke findes mere. Så hvis et et relæ, en vejrstation eller en automatik giver op, er man tit lidt på den.
Genbrug sparer kobber, mikrochips, materialer og udledninger
Derfor har vi specialiseret os i at skifte gamle styringer fra Faber, Westamatic og Somfy og tilbyde løsninger, der genbruger så meget som muligt. Det er nemlig meget omfattende at skifte en komplet styring i en større bygning. Relæerne og kabler sidder typisk oven over lofterne, og der er mange af dem. Og så står man pludselig med en større renovering, som er dyr og langsommelig, fordi man skal til at pille alle lofterne ned.
Vi nøjes med at udskifte de dele, der er nødvendige at udskifte og genbruge relæerne og kablerne. Hvis man kun skifter automatikken og vejrstationen, kan man begrænse arbejdet til nogle få steder i bygningen. Det skal være så nemt, hurtigt og billigt som muligt for kunden.
Jens:
Så der er både en stor økonomisk fordel i det for kunden og en gevinst for klimaet?
Peter:
Ja, absolut. Kabler bliver jo ikke slidt som sådan, så de kan holde mange, mange år endnu. Og de gamle relæbokse er typisk meget robuste, fordi de er simpelt bygget op.
Jens:
Der må da også sidden masser af vigtige råstoffer i sådan nogle dele?
Peter:
Altså, ikke i de gamle relæer, for det er typisk ældre teknik uden mikrochips. Til gengæld sidder der rigtig meget kobber i kablerne. Og så skal man jo også indregne den belastning der kommer ved fremstillingen af nye komponenter. I en stor bygning kan der nemt sidde 300 styrebokse. Hvis de skal produceres igen, så er det med mikrochips, materialeforbrug og flere udledninger.
Vi er alle jyder. Genbrug betaler sig for pengepungen
Jens:
Hvordan er det så med kunderne. Har de tillid til genbrugstanken, eller er det noget, de skal overbevises om?
Peter:
Den har de typisk tillid til, og der hjælper økonomien nok også en hel del. Bundlinien spiller altid en afgørende rolle. På den måde er vi nok allesammen en lille smule jyder.
Tit er det også lidt urealistisk at komme med et forslag til kunden som betyder, at hele automatikken skal skiftes. Det betyder bare, at forslaget lander i skuffen, fordi det er så omfattende og rasende dyrt. Hvem har lyst til at rive alle lofterne ned og flytte de ansatte rundt i bygningen i månedsvis?
Så genbrug af styring til solafskærmninger er tit det gode valg. Vi har den fordel, at vi har været så mange år i branchen, at vi kender de her forskellige gamle styringer, og vi ved, hvordan de skal håndteres. Vi ved også præcist, hvad der skal til af komponenter for at gøre automatikken kompatibel med nye styringer.
Meget tit er det bare én lille komponent som gør, at solafskærmningen går i stå i hele bygningen. Her i februar havde vi f.eks. en opgave hos Audi i Middelfart. De havde 4 gamle styringer fra Faber, som ikke kan fås længere. En af dem svigtede, og det var nok til at en fjerdedel af bygningen ikke virkede. Så vi fjernede ganske enkelt de gamle styringer og satte nye fra Somfy ind. Vejrstationen havde det heller ikke så godt, så den erstattede vi også. På den måde kunne vi genbruge alle styrerelæerne samt alle kabler og motorer. Det tog kun en dag, så var det hele oppe at køre igen. Det gav en meget væsentlig besparelse, både for kunden og for miljøet.
Få gammel og ny teknik til at snakke sammen
Jens:
Solafskærmningsbranchen er jo i fuld gang med at nytænke i forhold til genbrug og kompatibilitet. Men du må vel stå med nogle styringsteknikker, hvor gammelt og nyt ikke bare sådan lige kan kobles sammen?
Peter:
Ja, nogle gange skal der laves en adapter, fordi man gjorde mange ting helt anderledes dengang. Derfor skal der laves en oversættelse af de signaler vi bruger i dag, så den gamle styring kan forstå dem.
Jens:
Sætter du dig så ud på værkstedet og tegner og bygger?
Peter:
Ja, i nogle tilfælde bliver man nødt til at gøre det. Det er sjældent, man bare lige kan pille den gamle styring ud og sætte en ny ind. Dengang brugte Faber f.eks. to ledere til at køre solafskærmningerne. De sender plus og minus 24V ud som polvender, alt efter om afskærmningen skal køre op eller ned. I dag bruger de fleste producenter 3 ledere. Der er et stel, og så har man et signal til op og et signal til ned.
Når man kommer ud til sådan et gammelt anlæg, så har man kun to ledere rundt, og man skal bruge tre. Så signalet skal laves om til to ledere, og det kræver noget relæ og noget strømforsyning at lave det om, hvis man skal genbruge relæer og kabler.
Sætter man én ny styringsboks ind som adapter, kan flere hundrede gamle relæer genbruges
Jens:
Men ressourcemæssigt stadig meget, meget mindre end en komplet udskiftning?
Peter:
Ja, helt klart. Det er bare én ny boks, der skal sættes ind som adapter, så kan flere hundrede gamle bokse genbruges.
Jens:
Er der udfordinger med genbrugsmodellen, f.eks. i forhold til elektrikeren?
Peter:
Nej, det er der sådan set ikke. Vi går jo ind og analyserer hvad der findes på markedet her og nu, og så konstruerer vi en løsning og laver tegninger til elektrikeren og vejleder ham.
Jens:
Så det er egentlig ligesom på alle andre opgaver, at du bygger bro til elektrikeren og supporter ham?
Peter:
Ja, og så bliver det et samarbejde imellem os og elektrikeren. Det største arbejde er at analysere, hvordan den gamle styring har fungeret og få dem til at spille sammen med de nye komponenter.
Tavshed. Kaffekopperne er halvtomme
Jens:
Er der… æhm… andet teknik-guf i det her, som man kan blære sig med her på bloggen?
Peter:
Nej… ikke rigtigt, det er jo ret simpelt.
Jens:
Jamen, det er det jo ikke i min verden. For mig er du lidt som en troldmand, der sidder der og laver mærkelige ting.
Peter:
Sådan er det nok for de fleste. Men som tekniker er der faktisk ikke så meget hokus-pokus i det. Det er mere det med at finde ud af, hvordan anlægget har virket, og hvordan vores nye komponenter kan spille sammen med den gamle teknik.
Jens:
Så det er jo egentlig ligesom hvis jeg har et gammelt analogt stereoanlæg, men jeg vil så gerne have trådløse højttalere. Æv, tænker jeg, det går jo ikke. Så, arh, måske skulle jeg… og så én, to, tre er jeg i gang med at købe et helt nyt anlæg. Men egentlig ville jeg jo bare gerne have de nye højttalere koblet til mit gode, gamle Technics, og det findes der jo en løsning på.
Peter:
Ja, præcist, der vil du netop bruge en adapter, der får den nye og den gamle teknik til at snakke sammen. Og vupti, så er dit anlæg genfødt og kører sammen med den nyeste teknik.
Og så er kaffen drukket.