En af de vigtigste opgaver som solafskærmningstekniker er at give en grundig og ærlig rådgivning i forhold til, hvad der kan betale sig. Det er godt at være kritisk og skære unødvendigt fra. Men der er også steder, hvor man ikke bør spare.
Her i tredje og sidste indlæg om store byggeprojekter snakker vi lidt om nogle af de steder, hvor man skal tænke sig om, når man skærer udgifter.
Gardinmontør er ikke det samme som solafskærmningstekniker
Spar ikke de forkerte steder
Hvordan kan en lille ekstra kontakt koste så meget?
Undervurder aldrig småtterierne
Konflikter koster penge, dialog betaler sig
Peter, betyder størrelsen på byggeprojektet noget, når vi snakker om pris?
“Ja, for de store projekter har tit nogle specielle funktioner, som man ikke kan lave med standardløsninger. Det giver tit langt mere dokumentation og programmering. Og opsætningen bliver også mere omfattede.
Derfor kan det nemt blive 2-3 gange så dyrt pr. enhed at lave en styring. Det er tit kravet om at få en tilbagemelding fra hver enkelt styring til et centralt system i bygningen, som gør solafskærmningen ekstra dyr pr. motor. Lige så snart man kobler på CTS, så bliver det bare komplekst.”
Dert gør også mine kompetencer til en værdifuld niche. Faktisk er vi kun nogle ganske få solafskærmningsteknikere i Danmark, som laver det her og har den fornødne erfaring.”
Gardinmontør er ikke det samme som solafskærmningstekniker
Af og til er der en gardinmontør, som byder ind på programmering og idriftsætning og mener, at det kan de sagtens lave. Og gardinmontørerne er jo generelt top professionelle og super kompetente.
Så hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk? Det kan jo være fristende for en bygherre eller entreprenør, som næsten altid er under pres for at holde budgettet.
Men gardinmontøren er ekspert i solafskærmning og motor. Programmering og opsætning kræver noget helt andet. Der kan det meget nemt gå galt. Der melder sig nemlig en række udfordringer som kræver en del mere end grundviden. Her bliver solafskærmningsteknikeren vigtig.
Det gælder brandsikkerhed, hvor lovgivningen stiller meget strenge krav, og hvor programmering af sikkerhedsprocedurer er ret avanceret.
Det gælder viden om vejrforhold som is eller stærk blæst. Her skal solafskærmningen køre op og blokere. Det kræver fagviden at få en udvendig solafskærmning til at spille sammen med vejrliget, så den ikke bliver revet i stykker.
Dertil kommer alle de individuelle ønsker fra bygherre og brugere, f.eks. kombination af automatik og manuelle betjeningsoptioner.
Og næsten allervigtist, så har et stort byggeprojekt en meget kompliceret dokumentation. Og det kan godt være en vanskelig øvelse at navigere i de mange byggeetapper og processer, så det bliver hensigtsmæssig for solafskærmningsdelen.
“Man skal tænke sig godt om, før man hyrer folk ind uden den fornødne erfaring. Der er brug for en solafskærmningstekniker der tager sig af dokumentation, programmering og idriftsætning Og i sidste ende mener jeg ikke, det bliver dyrere for entreprenøren. Snarere omvendt: Hvis den, der skal løse opgaven ikke har den fornødne viden, kan der hurtigt løbe mange ekstraomkostninger på til fejlrettelser, udbedringer og reparationer.”
Spar ikke de forkerte steder
Som vi allerede har været inde på i anden del, er det en god idé at tage dårlige ideer allerede i opløbet. En solafskærmning kan ikke bruges til alting – selvom vi da kender til koncepter, der så meget nytænkende ud og sparede en masse omkostninger. På papiret, vel at mærke.
Virkeligheden kan godt se meget anderledes ud.
“Det grelleste eksempel var et projekt, hvor byggerådgiveren havde fået den idé, at man kunne spare penge ved at droppe vejrstationen og bruge DMI’s vejrudsigt i stedet for. På den måde kunne man jo forudsige, hvordan vejret ville blive i morgen og køre solafskærmningen lige præcist så langt ned, som der var brug for.”
Der var flere ting galt med den idé. Først og fremmest sidder vejrstationen der for at undgå, at gardinerne blæser i stykker. Sparer man den væk, er solafskærmningen helt ubeskyttet overfor vind og vejr. Det bliver dyrt.
Så er der det med vejrudsigten, som jo er notorisk upålidelig i Danmark. Der er dage, hvor sollyset kommer og går 3 gange i timen.
Derfor er det vigtigt, at systemet laver helt præcise målinger her og nu.
Her kan man med fordel. bruge det system der kaldes for Shadow Management. Det samler alle solens bevægelser og indfaldsvinkler i en database som styrer efter lyset som det udvikler sig, time for time og dag for dag igennem hele året.
Så ideen med vejrudsigten lød rigtig smart, men det ville aldrig komme til at fungere. Tværtimod ville det volde utrolig mange problemer og sluge en masse tid til ingen verdens nytte.
Hvordan kan en lille ekstra kontakt koste så meget?
På store projekter er det ret almindeligt, at bygherren kommer med en del ændringer undervejs. Det betyder jo i praksis, at han kommer med sine ønskesedler, efter at vi har lavet dokumentation og tegninger.
Ændringer er ikke noget problem i sig selv. Man skal bare vide, at de kaster ekstraarbejde af sig, og derfor kan udløse en del ekstraudgifter.
“Vi prissætter altid ændringerne med det samme og afgiver et tilbud. Så sker det jo en gang imellem, at bygherren går helt bagover. Det kan da ikke være rigtigt, at et ekstra betjeningstryk til et gardin skal koste 5000 kroner? Her må man så forklare, hvad den lille kontakt rent faktisk indebærer af arbejde.”
Undervurder aldrig småtterierne
Elektrikerens arbejde på den her kontakt kan blive ret omfattende – især, hvis han skal til at pille lofter ned igen for at trække ekstra kabler.
Og hvad man nemt overser: Solafskærmningseknikeren skal tilbage og rette hele dokumentationen til. Hvis det skal gøres ordentligt, skal man helt ned i detaljen.
Du har typisk bygningstegninger og plantegninger som viser bygningen ovenfra. Der er alle komponenter, motorer og kabler tegnet ind. Det samme gentager sig på facadetegningerne. Så det lille betjeningstryk skal tegnes ind alle steder, for alt skal stemme 100% og 1:1.
Selvfølgelig kunne man godt spare de penge og lade være med at tegne. Men så skubber man bare udgifterne til senere og skaber en masse nye problemer. Der er nemlig ikke noget værre end bygningstegninger, som ikke er nøjagtige. De er jo byggeriets vejkort. Og elektrikerne skal kunne stole fuldstændigt på dem, ellers går der kage i det. For slet ikke at tale om de servicefolk der senere skal stå for den daglige drift af bygningen.
Konflikter koster penge, dialog betaler sig
“Da jeg startede for i branchen for snart 20 år siden var det lidt en læringsproces. For når vi arbejder sammen på et byggeprojekt, så er vi allesammen super gode venner. Det er jo klart. Alle ønsker et godt arbejdsklima og et gnidningsløst samarbejde. Men når man hen sidst i projektet, så kan det godt nogen gange smuldre lidt.
Vores entreprise er jo nærmest det sidste der bliver lavet på bygningen. Så når turen kommer til os, er entreprenørens pengekasse til uforudsete udgifter tit tom. Han må altså betale ekstraregningerne af sit overskud. Og det vil han selvfølgelig gerne undgå.
Så når problemerne melder sig undervejs, kan det være meget fristende for entreprenøren at shortcutte og vælge billigere løsninger, som måske i sidste ende kan vise sig at blive dyre.
Det er også noget, det danske udviklingsprogram Værdibyg har fokus på. De skriver her, at de ser en klar tendens i byggebranchen: Lunten bliver kortere, når tidsplanen og budgettet skrider.
Som nogle af årsagerne nævner Værdibyg, at de mange aktører i byggeprojektet ofte kommer med meget forskellig fagidentitet og kun er på projektet i en kortere periode. Derfor investeres der måske for lidt i fællesskab og opbygning af tillid.
Og de værdier er jo netop afgørende for at få et hensigtsmæssigt byggeforløb. Der skal opbygges en god koordination af de mange forskellige arbejdsprocesser der hele tiden kører parallelt og er flettet ind i hinanden.
På solafskærmningsdelen gælder det om hele tiden at holde en åben dialog. Og det gælder om at være helt transparent omkring priserne og begrunde dem.”
Og så kræver et stort byggeforløb et rum for dialog og problemløsninger, hvor man sammen finder frem til det, som er hensigtsmæssige i praksis.
- Vær bevidst om, hvilke specialister du hyrer til hvad
- Hovsa-ting og ekstraønsker kræver også grundigt arbejde
- Tillid og åben dialog tager problemer i opløbet
Du kan læse mere om vores tilbud og kompetencer her, og du er altid velkommen til at kontakte os.