Bliver solafskærmningen fremover en del af fremtidens droneforsvar?
For nyligt fik vi stukket en bygningsbeskrivelse til et nyt projekt i hånden, og her stødte vi på noget vi ikke har set før: Der var nemlig indskrevet et krav om, at solafskærmningen skal kunne reagere på en akut dronetrussel ved at lukke ned og hindre indblik i bygningen.
Der er sket så meget i verden igennem de sidste fire år, at man egentlig ikke bliver overrasket, men så alligevel: Bygningsbeskrivelsen er et eksempel på, hvordan de nye trusler påvirker os helt ned i områder, vi slet ikke havde regnet med.
Hybridkrig – en ny angrebsform som rammer alle dele af samfundet og økonomien
Siden Ruslands angreb på Ukraine i 2022 er truslen fra hybridkrig begyndt at fylde mere og mere i sikkerhedspolitikken og den offentlige debat. Og droneteknologi er blevet en vigtig del af den hybride krigsførelse. Det er nu noget, som både private virksomheder og offentlige institutioner må forholde sig til. For et hybridangreb kan anrette stor skade ved at kombinere digitale angreb med fysiske trusler, herunder droner.
Dansk industri skriver: “Et droneangreb kan skade et anlæg lokalt. Men et hybridangreb kan lamme forretningen bredt: et cyberangreb kan stoppe produktionen, samtidig med at misinformation på sociale medier skader tilliden til virksomheden – og måske kombineres det med GPS-forstyrrelser eller fysiske hændelser. Formålet er ikke kun at skade, men at skabe usikkerhed, presse ledelser og destabilisere samfund.”
Mange sektorer er nu underlagt EUs nye NIS2-direktiv, som skal beskytte kritisk infrastruktur indenfor områder som energi, vand, transport, fødevarer og produktion. Og vi snakker ikke kun om de overordnede samfundssektorer. Både store og små virksomheder er nødt til at opbygge droneforsvar og beskytte sig på et helt nyt niveau.
Hejs vindebroen op og klap visiret ned: Solafskærmningen kan levere sikkerhed ved dronetrusler
I middelalderen vidste man, hvad man skulle gøre, når fjenden kom: Hejs vindebroen op og klap visiret på hjelmen ned. I dag kan solafskærmningen gøre det samme og blive et af virksomhedens første og vigtige skridt i fremtidens dronebekæmpelse.
Derfor kan man forvente, at solafskærmningen i de kommende år vil blive en lille, men vigtig del af virksomhedernes sikkerhedsstrategier i forhold til UAV-angreb. For både udformningen af facadeelementerne og solafskærmningen kan være med til at forhindre, at dronekameraer kan kigge ind i bygningen og få indsigt i områder der er følsomme for virksomheden.
I forvejen er det jo sådan, at solafskærmningsproducenterne allerede har udviklet såkaldt intelligente facadesystemer, også kaldet Shadow Management. Solafskærmningen gøres interaktiv ved at programmere dynamiske mønstre som reagerer på forandringer i bygningens omgivelser.
Så hvad kommer der til at ske? Kan de intelligente facadesystemer videreudvikles til også at opdage UAV’er i luften i området og reagere på dem?
Det er for tidligt at sige. Men det der måske taler lidt imod er, at det Shadow Management, som skulle trænes til at genkende et meget stort antal droneformer. Omvendt ville fjenden have lige så store muligheder for at designe UAV’er som slet ikke ligner droner. På den måde ville det være for nemt at sætte dronevarslingen ud af spillet.
Er det næste skridt direkte integration af solafskærmningen i droneforsvaret?
Derfor er det måske mere sandsynligt, at solafskærmningen vil arbejde sammen med de droneforsvarsteknologier, der udvikler sig med rivende hast i de her år.
Firmaer som Securitas Technology tilbyder i dag løsninger til både små og store virksomheder, som kan detektere og bremse indtrængende droner og forhindre virksomhedsspionage og hackerangreb. Firmaet har udviklet systemet Validrone som kan detektere og lokalisere droner og dronepiloter.
Man kan vælge at gå skridtet videre og overveje de såkaldte C-UAS teknologier. Det er avancerede anti-droneløsninger som er udviklet til militær, lufthavne og kritisk infrastruktur. Men de kan også tilpasses til private virksomheder. C-UAS kan detektere droner både optisk, akustisk og via RF og radar. Desuden kan systemet lokalisere og identificere dronepiloter samt blokere eller neutralisere dronen.
Solafskærmning og droneforsvar er måske umiddelbart to forskellige ting. Men man kunne sagtens forestille sig, at de to teknologier fremover vil arbejde sammen. Solafskærmningen er en passiv teknologi, som reagerer på sollyset. Så den kan selvfølgelig også udvikles til at give passiv beskyttelse mod droner.
“Hybride trusler rammer sjældent kun teknologien – de rammer også drift, økonomi og omdømme. Derfor er det en ledelsesopgave, ikke kun et it-anliggende.”
Dansk Industri
Er solafskærmning en del af fremtidens droneforsvar?
Opbygningen af et hybridforsvar i Danmark er først lige begyndt. Derfor kan det også være svært at forudsige, præcist hvilke sikkerhedsløsninger der rent faktisk kommer op at flyve, og hvilke der falder til jorden.
Men én ting er sikker: Den bygningsbeskrivelse, vi holdt i hånden for nyligt, er et tegn på en fremtid, hvor sikkerhed er alfa og omega for virksomhederne. Også i sammenhænge, som man ikke lige havde tænkt på.
Solafskærmningen kommer også til at spille en rolle. Lidt på samme måde som den allerede er en del af brandsikkerheden og integreret i bygningernes varslingssytemer og evakueringsplaner.
Og selvom solafskærmningen ikke i sig selv kan afværge droneangreb, vil den allerede i dag kunne levere et højt niveau af passivt forsvar.
Researchen på dette indlæg er understøttet af AI. Vi anvender den europæiske tjeneste LeChat.